Regionens Landsbypris 2008
Dato:
10-10-2008
Går den til en landsby i Viborg Kommune?
Region Midtjylland vil premiere en landsby i regionen, hvor borgerne er engagerede i udviklingen. Det sker via en konkurrence om "Landsbyprisen 2008". Vinderen får 150.000 kr., som kan anvendes til faciliteter for byens borgere.
Man kan deltage i konkurrence både som enkelt landsby eller man kan gå sammen i en gruppe af landsbyer. Landsbyen må højest have 3.000 indbyggere, der skal være et stærkt engagement, og der skal kunne vises markante resultater for udvikling af bosætning og erhverv.
For at komme i betragtning til konkurrencen skal landsbyer i Viborg Kommune sende en ansøgning til LAG Viborg. Blandt ansøgerne udvælger bestyrelsen i LAG Viborg én landsby, som indstilles til konkurrencen.
Fristen for indsendelse af ansøgning er torsdag den 6. november.
Klik
her for flere oplysninger. Region Midtjylland har udsat fristen til 1. december 2008. Kontakt evt. koordinator Kirsten Malling Olsen, tlf. 25 47 65 62. Ansøgningen (maks. 3 sider) sendes pr. mail til koordinator.kmo@lagviborg.dk