Se også  Læs mere om landdistriktsprogrammet
|
 |
Udviklingsstrategien Udviklingsstrategien for LAG Viborg er udarbejdet ud fra en analyse af Viborg Kommunes landdistrikter. Strategien er udgangspunkt for bestyrelsens behandling af indkomne projektansøgninger. Strategien er underlagt Bekendtgørelserne om Etablering af attraktive levevilkår og skabelse af arbejdspladser i landdistrikterne, som er besluttet i Fødevareministeriet. Alle støttede projekter skal falde inden for LAG Viborgs målsætning og indsatsområder.
LAG Viborg har pr. oktober 2011 i store træk opfyldt målsætningerne i Udviklingsstrategien.
Visionen: LAG Viborg er et åbent forum, hvor relationerne og projekterne styrkes inden for kommunens grænser og samtidigt kan strække sig langt ud over LAG viborgs geografiske grænser.
Målsætningen: Tiltrækning og fastholdelse af husstande/alle typer familier i landistrikterne ønskes igennem udviklende tiltag, der retter sig mod livsvilkår, kultur, identitet, erhvervsmuligheder og det levende lokalsamfund.
Indsatsområder:
- Mennesker og livsvilkår
- Kultur og erhvevsmuligheder
- Det levende lokalsamfund
Der er udarbejdet fire tværgående hensigter, som LAG Viborg gerne ser indgår i projektansøgningerne:
- LAG Viborg støttede projekter og aktiviteter må gerne række ud over det sædvanlige, være afprøvende, grænseoverskridende - være nytænkende og tilføre kompetencer i tilgangsvinkel, målgruppe eller metode.
- LAG Viborg prioriterer beskyttelse og benyttelse af naturen, kulturen og kulturarven i lokalområderne. Derfor må disse gerne være en synlig og aktiv del af de støttede projekter.
- LAG Viborg ønsker, at alle aldersgrupper og begge køn skal være en aktiv del af landdistriktsudviklingen, og at projekter planlægges og gennemføres i partnerskaber - gerne utraditionelle.
- LAG Viborg ønsker, at der iværksættes bosætningsfremmende tiltag, der med afsæt i de forskellige landområders og landsbyers kulturelle og sociale identitet giver eksempler på at "Det er in at bo på landet".
Hent strategien her (i pdf fil)
Opdateret
20-12-2011 /
af
lagviborg Admin
|
 |
Se også  LAG Viborgs udviklingsstrategi
|